Tri Camp 2012
20 triatleter heriblandt nogle tidligere NIH elever er samlet på Nordjyllands Idrætshøjskole i denne uge for få inspiration til træningen, udveksle erfaringer, få analyseret deres svømmeteknik, indstillet cyklerne og hygge sig med andre triatleter. Gruppen har vist sig at være forholdsvis homogen, en enkelt har aldrig deltaget i stævne, nogle er blevet inspireret af minitristævner hvor distancerne er 4-18-4 og en gruppe træner forud for DM i Aalborg hvor de skal deltage i hhv. 1/2 og 1/4 Ironman.
Mandag aften bød på løbeskole og coretræning. Tirsdag formiddag blev alle filmet i svømmehallen for at få analyseret og eventuelt justeret deres svømmeteknik. Midt på dagen kom Per og Mads Nissen fra Fusion på besøg og fortalte om deres produkter til triatleter og derefter gik cykelturen til Thise bakker hvor der blev kørt intervaller og pace. Triatleterne kørte individuelt på en 8-tals rundstrækning, hvor de fik specifikke individuelle opgaver i forhold til deres personlige konkurrence målsætning.
Onsdag formiddag bød på løb og coretræning og justering af cykler inden eftermiddagens træning. Efter frokosten gik turen til Kridtgraven i Aalborg, hvor de skulle træne åbentvandssvømning og efterfølgende cykle på DM ruten.

Hele gruppen forud for cykeltur til Thise bakker. |