Kvalificeret til Hawaii Ironman 2012

Jeg deltog i Wales Ironman søndag d. 11. september. Det var oprindelig ikke en del af sæsonplanen, men efter et mislykket forsøg på at få en VM billet ved Nice Ironman i juni måned, søgte jeg oprejsning i Wales.
Ifølge ironmanwales.com ventede der os en kuperet rute med rullende bakker med max 4% stigninger. Det skulle dog vise sig at være langt fra tilfældet.

Da jeg onsdagen inden stævnet kørte cykelruten igennem, var jeg fuldstændig målløs. Den absolut hårdeste rute jeg nogensinde har set. Der var rullende bakker, men i den grad også rigtige lange og stejle opkørsler på 10-16% og ruten var tilmed 10km for lang...
 

Løberuten var tilsvarende brutal,- et loop på 10,5km ud/hjem, der skulle løbes igennem 4 gange, hvor vi løb opad hele vejen ud til vendepunktet og nedad hjemover. Oveni dette viste vejret sig som endnu en udfordring. Pga. stiv kuling valgte arrangørerne at flytte svømningen fra syd-stranden til nord-stranden som ligger mere i læ af byen Tenby, som dannede rammen om stævnet. Det betød, at vi fik verdens længste skiftezone og blev derfor bedt om at have et par ekstra løbesko stående, hvor svømningen sluttede, for så at løbe igennem byen over til skiftezonen. En løbetur på 1,5km...interessant og noget jeg aldrig før har prøvet i mine 20 år med triathlon.
 

Med ovenstående i mente forberedte jeg mig på, at det ville blive en rigtig, rigtig lang dag. Vandet var kun 14 grader så jeg vidste tilmed at jeg ville fryse som et lille barn, når jeg kom op ad vandet.

Raceday: Kl. 6.40 med 20 min til start sad jeg på toilettet på strandpromenaden ved nordstranden af Tenby. Jeg forsøgte at samle tankerne trods larmen udenfor af 1500 triathleter og larmende musik der forstærkede stressniveauet. Om 20 min skulle jeg stå klar blandt de forreste og forhåbentlig være blandt de første 10 efter svømning. Jeg fik mig gjort færdig og maset mig vej gennem mængden af nervøse kroppe. Jeg var klar og starten gik.

Jeg fandt ret hurtig ind i en fornuftig rytme, men fornemmede også at der var tydeligt kaos efterhånden som jeg passerede rigtige mange svømmere. Det viste sig at 1/3 af feltet havde set deres snit til at løbe ned langs stranden ca. 300-400m for at spare svømmemeter for så at gå i vandet længere nede. Naturligvis imod reglementet, men arrangørerne havde sovet i timen og kunne ikke kalde feltet tilbage. Det betød ligeledes, at jeg med en svømmetid på 49.09 min kom op ad vandet som nr. 18, fuldstændig irrelevant med så mange timer foran sig, men vidner om at der var en del som havde snydt sig til en bedre svømmetid.

Jeg tog mig tid i skiftezonen til at komme i godt med tøj. Jeg hundefrøs. Det var køligt og voldsomme regnbyger kunne gøre det til en kold fornøjelse på cyklen. Cykelturen blev som forventet lang og hård og det kostede mælkesyre på bakkerne selv om jeg holdt igen. På anden runde begyndte jeg at passere de langsomste motionister som stadig var på deres første runde. De måtte forcere de stejleste bakker gående. På vej ind til skiftet til løb anede jeg faktisk ikke, om at kunne løbe en meter, da cykelruten og vinden havde tappet mig for kræfter.

Det viste sig, ret hurtigt, at kroppen, trods tæsk på cyklen, havde det fint og jeg løb fornuftigt afventede hver gang ud mod vendepunktet, hvor det gik op ad og lod benene hente det fortabte ind mod byen hvor det gik nedad. Kramperne satte en stopper for festen inden 4. og sidste runde og jeg måtte grave rigtig dybt for at komme helt hjem. Glad og stolt løb jeg over målstregen i tiden 10 timer rent og vidste at jeg med den præstation havde kvalificeret mig til VM på Hawaii 2012.
 

Splittiderne blev: 3,8 km svømning 49.09 min, første skifte 10.12 min! Cykling (191km) 5.41 time. Løb 3.16 time.

Skrevet af Thomas Mortensen, triathlet og underviser på Nordjyllands Idrætshøjskole

Følg Thomas på facebook

Følg Thomas og Symmetri's træning på facebook