|
NIH på politiskolen
De fire faste lærere på NIH's politiskolehold var den 31/1 selv på skolebænken. Politiskolen i København holder engang imellem kurser, hvor man gennemgår de nyeste tiltag på skolen samt de ændrede krav til optagelsesprøven. Denne gang er der bl.a. fokus på de fysiske dele af optagelsesprøven samt rapportsproget. Samtidig bliver man opdateret på situationen omkring optagelse af nye betjente. "Derfor har vi sendt alle lærerne af sted, således at vore elever kan få svar på deres spørgsmål, og således at NIH's lærere er bedst muligt rustet til at vejlede elever i forhold til de krav de vil møde", siger skolens forstander Louis Mogensen.

|